Sidenavigationsmenu

Online opfindelser

Visualiseringer af primfaktorer

Visualiseringer af primfaktorer

Tal er smukke. Det skal jeg jo synes som ingeniør. Men det er de faktisk, relationerne mellem tal er ret fine, hvis man formår at se det. Hvis man ikke lige kan forestille sig det, så er der dog andre, der kan hjælpe fantasien lidt på vej. Herunder to i mine øjne virkeligt smukke eksempler på visualisering af primfaktorer og primtal.

Animeret primfaktorisering

Denne animation fra Data Pointed viser på simpel vis, hvordan tallet kan opstilles som prikker i et system. Er det et primtal, så står alle prikkerne i en cirkel, er det et sammensat tal, så er det opløst i primfaktorer, så det først er opløst i grupper svarende til den højeste primfaktor, hver af dem er så opløst i grupper svarende til den næsthøjeste primfaktor etc. Det lyder lidt avanceret, men visuelt er det meget enkelt og nærmest hypnotiserende at kigge på.

Et kedeligt primtal – nemlig 211.

441 = 7*7*3*3

2310 = 11*7*5*3*2 (produktet af de 5 mindste primtal)

El Patron de los Numeros Primos

En helt anden men selvfølgelig relateret tilgang ser vi fra Jason Davies. Han visualiserer primfaktorer med cirkler, der går gennem alle de tal, som ethvert tal går op i. Hvis man så holder musen over et tal, så fremhæves stierne for alle faktorerne. Både primtal og sammensatte tal er meget lækre i denne visualisering.

47 er et primtal – kun to stier går igennem punktet

 

234 har 12 stier – udover sig selv og 1 går også 2, 3, 6, 9, 13, 18, 26, 39, 78 og 117 op i det.

?