Sidenavigationsmenu

Online opfindelser

Jam with Chrome – sjovt men ubrugeligt

Jam with Chrome – sjovt men ubrugeligt

Google’s eksperimenterende udviklere har lanceret et nyt projekt, der skal forbløffes os alle og overbevise os om at: 1) HTML5 og moderne browsere kan virkelig meget og 2) Google Chrome er den bedste browser. Det har mundet ud i Jam with Chrome – et online musik-studie, hvor op til 4 brugere sammen og socialt kan skabe musik på valgfrie instrumenter.

Jeg er dog nødt til at være helt enig med Kyle Wagner fra Gizmodo: Det er sjovt, men komplet ubrugeligt og efter 10 minutter vil 99,9% af brugerne aldrig kigge på det igen. Og når man tænker lidt over det, så er det egentlig et imponerende spild af ressourcer. Det må da være trist for udviklerne. Måske skaber deres nye gimmick en masse buzz, men det hele dør ud på få dage. Deres tusinder af timer investeret i projektet har i bedste fald givet et par Chrome-downloads, og det er så det.

Jeg vil (også) opfordre Google til at begynde at lave nogle interessante og rent faktisk anvendelige services frem for et online-studie som alle næsten fra starten kunne have sagt sig ville blive en fiasko. Hvis Googles eksperimenter blev brugt til noget anvendeligt, ville det være så langt mere interessant – og ikke bare kransekagepynt.

Jeg vil dog lade tvivlen komme dem til gode i forhold til hedengange Google Wave – jeg tror rent faktisk at Google troede og håbede, at det ville blive en succes, der ville blive anvendt og adopteret på sigt.

?