Sidenavigationsmenu

Online opfindelser

Googles søgeværktøjer har gemt sig

Googles søgeværktøjer har gemt sig

Hvis du (ligesom jeg og cirka 95% af resten af Danmark) er en flittig bruger af Google’s søgemaskine, så er Googles søgeværktøjer ofte en stor hjælp.

Hvis man for eksempel vil se nyheder om Vild med Dans, så er det ikke altid nok bare søge direkte på dette – hvis man vil have dugfriske resultater, kan man tilføje “seneste 24 timer” som et filter fra netop Googles søgeværktøjer. Eller man kan tilføje, at man kun vil se store fotografier med blå farver under billedresultater.

Google har dog nu opdateret disse søgeværktøjer, så man skal finde dem et lidt mere hemmeligt sted. I stedet for at ligge lettilgængelige i en venstremenu, der altid er synlig under web- og billedsøgning, så er værktøjerne nu gemt i en menu over søgeresultaterne.

Google har nok indset, at det er så få brugere, der benytter sig af dem, at de ikke var pladsen værd, men nu hvor de er gemt væk, vil de nok blive brugt endnu mindre desværre. Jeg indrømmer gerne at jeg nogle gange brugte dem blot fordi jeg ved deres lettilgængelighed blev mindet om dem.

Googles søgeværktøjer lå hidtil i en lettilgængelig venstremenu, der dog brugte en del skærmplads, når man ikke havde brug for dem.

Google’s søgeværktøjer ligger nu oppe i en lidt for godt skjult menu over søgeresultaterne – herfra kan man filtrere fuldstændig som tidligere. Til gengæld er der mere plads til søgeresultaterne.

 

?