Sidenavigationsmenu

Online opfindelser

Big Apple

Big Apple

Apple er en stor virksomhed. Og Apple er i vækst. Apple er usandsynlig stor og i meget imponerende vækst. Apple Inc. har netop offentliggjort deres “10-K” årsrapport til investorer og den viser nogle meget interessante tal.

Forskellige medier fokuserer på forskellige dele af rapporten. Det kan for eksempel nævnes, at Apples medarbejderstab er gået frem med 20% fra omkring 60.000 til over 72.000 medarbejdere. Og Apples investeringer i forskning er gået frem med 1 milliard dollars til imponerende 3,4 milliard dollars! Og Apples omsætning er steget fra 108 milliarder dollars med 45% til ærefrygtindgydende 156 milliarder dollars – i årlig omsætning. Det er stort set identisk med Danmarks forventede samlede skatteindtægter i 2012!

Apple er en imponerende virksomhed på virkelig mange fronter. Økonomisk set er virksomheden i en klasse for sig selv værende verdens mest værdifulde teknologi-virksomhed og på trods af det i rekordvækst år efter år. Vi må se hvad konkurrenterne kan gøre, det ligner et umuligt kapløb.

?