Sidenavigationsmenu

Online opfindelser

Google annoncerer nye Nexus-devices

Google annoncerer nye Nexus-devices

Grundet orkanen Sandy valgte Google at aflyse deres store præsentation i dag, men valgte alligevel at komme ud med nyheden på deres blog. Det blev ganske som ventet den nye Nexus 4 smartphone, en ny Nexus 7 tablet og en Nexus 10 tablet.

Android 4.2 kom dog ikke til at hedde Key Lime Pie, men hedder blot en “ny version af Jelly Bean”, som jo ellers var kodenavnet for Android 4.1. Navngivningen synes lidt mærkelig, men det kan være det rigtige navn kommer frem senere – eller at hele navngivningen bliver sat i et nyt perspektiv.

Den nye Nexus 10 er imponerende 2560×1600 pixels og er dermed den 10″-tablet med højest opløsning på markedet. Hardwaren er ganske imponerende og jeg glæder mig til at få fingrene i den, når den engang kommer til Danmark.

Den største skuffelse er dog, at Nexus 4 ikke har LTE – altså 4G-understøttelse. Google forsvarer deres handling, men det virker kortsigtet og er meget ulig Nexus-brandet, der ellers har det nyeste udstyr på alle andre fronter.

?